top of page

Uddrag fra privat distribueret bog om Sæsondemonstranterne.  

Sæsondemonstranterne kan lyde til at være mange lysår fra en camino. Det er den også. Dens montypythonske visdom hører selvfølgelig ikke hjemme på Caminoen. Og alligevel er der i begge så en fællesnævner af simplicitet, ånd, natur og samhørighed. Teksten fra indledningen til "CerutRolf & De Døde Mågers Greatest Hits" lyder på en baggrund af Psyko Simon marcherende med et med hammer og snegl-prydet rødt flag midt i en storslået, gulblomstrende rapsmark således: "Det var en ubarmhjertig vinterdag i 2002, hvor pensionisten in spe fik en god idé. Sved på panden fik han heller ikke af det, men han inviterede PsykoSimon på en kop whisky på Hjarnø en dag, når bøgen ville blive grøn, sennepsmarkerne gule og de røde faner smælde. Den 1. maj blev de to aldrende kommunalarbejdere af en lokal fiskekutter fragtet over Hjarnøbælt sammen med noget andet skidtfisk. Det gav en dundrende hovedpine og en lige så dundrende succés, og arrangementet blev gentaget året efter. I 2004 blev Junkeren inviteret med og duoen til en trio. Yeeha!!! To år gik yderligere, hvorpå trioen samlede CerutRolf op af en udbrændt cigar og fik ham med på den spirituøse idé. Da juletræsfældinger endvidere var udenfor sæsonen, og vejene på Hjarnø med det stigende antal turister mere og mere usikre, blev en mand fra et lokalt redningsselskab koblet på. Efter kommuneudvidelsen det følgende år var det også muligt at få folk fra Hansted med, og RøjterKim fra Lunden forsøgte at finde nogle lokker til at kunne stryge sin  hårmanke tilbage og accepterede invitationen til en sekstet."

 

Well, nogle få år senere fik en og anden ondt her og der, og Herr Pensioneret Overkonstabel Andersen (der som Co-op påkaldte sig arbejde med at skulle sørge for Irma, omend vi alle ved, hvem der havde det mest fornuftige mindset her) og CerutRolf forlod selskabet for at blive afløst af GlibIb.

P.S. Tak til Rolf og Leif for anvendelse af nogle billeder.

 

Vil du se "the real thing" kan du klikke på nedenstående lille ikon og se første del af en lille billedserie fra nogle år siden (husk lyd på):

bottom of page